Kaffe guide - hvordan vælger jeg?

Offentliggjort den 22. september 2026 kl. 11.23

Mørkristet eller lysristet?

Helt kort og simplet så er der ikke en der er bedre end den anden. Traditionelt bruger vi mørkristet kaffe til espresso, og lysristet kaffe til filter, et standard der er under udvikling især i Skandinavien.

For at holde det kort og simplet:

Lysristet Bønnens karakter kommer til udtryk, ofte floral og let (moderne udtryk).
Mellemristet mere balance og plads til bønnens karakter..
Mørkristet → mere intensitet og tydeligere ristede toner (traditionlet udtryk).

Hvilke kaffebønner skal jeg vælge?

Det kan være svært at vælge kaffebønner. Der står ord som ristningsgrad, oprindelse, proces og smagsnoter på posen – men hvad betyder det for kaffen i koppen?

Et godt sted at starte er med den smag, du selv foretrækker.

Kan du lide en rund, blød og balanceret kaffe, kan en mellemristet kaffe være et godt valg. Foretrækker du en kraftigere kaffe med mere ristede og intense smagsnoter, kan du bevæge dig mod en mørkere ristning, og hvis du er til kaffe med mere unikt udtryk, kaffe med mere karakter og udtryk, så er  lysristet kaffe som udgangspunkt et godt sted at starte.

Bryggemetoden spiller også en rolle. Nogle bønner fungerer fantastisk som espresso, mens andre virkelig kommer til deres ret som filterkaffe eller pour-over. Tilgangen hos LykkeBønner er at vi fremhæver det bønnen naturligt ligger op til, vi prøver ikke at tvinge en profil frem som ikke naturligt er der, på den måde samarbejder vi med det kaffen allerede kan, det gør processen både nemmere og sjovere, og der kommer rigtig god kaffe ud af det.

Vi vil gerne gøre valget lidt lettere. Derfor beskriver vi kaffen ud fra smag, ristning og anbefalet bryggemetode – så du ikke behøver være kaffenørd for at finde en kaffe, du kan lide.

Er du stadig i tvivl? Så er vores Smagspakke et godt sted at begynde. Her kan du prøve forskellige LykkeBønner og selv finde din favorit.

God kaffe behøver ikke at være nørdet, det vigtigtste er om det smager godt.

Hvor meget kaffe pr kop?

Hvor meget kaffe skal der egentlig i?

Et rigtig godt udgangspunkt er:

Pour over / filter: 60 gram kaffe til 1 liter vand

Det svarer cirka til:

250 ml vand → 15 g kaffe
500 ml vand → 30 g kaffe
750 ml vand → 45 g kaffe
1 liter vand → 60 g kaffe

Både kaffebønner og folks præferencer er forskellige, så jeg vil anbefale at man ikke låser sig fast på hvad en eller anden ekspert siger, men i stedet prøver sig frem selv. Er koppen for tynd, brug mere kaffe/ mindre vand, og omvendt. 

Espresso: 18 gram kaffe til 36 gram espresso på cirka 27 sekunder

Det er helt samme princip som før, smag på kaffen. Det vigtigste er at få en god kop kaffe ud af de kaffebønner man har fået hjem, det er ikke vigtigt at overholde en given standard, prøv dig frem, juster på det, og smag hvordan det påvirker koppen hvis standarden ikke passer dig.

Hvordan kaffe opbevares for at holdes frisk?

Når du har købt friskristet kvalitets kaffe, skal det jo gerne holde sig sådan indtil det er drukket, den bedste måde at undgå det er ved at holde bønnerne væk fra: lys, varme, ilt, og fugt.

Det kan nemt lade sig gøre, vi sender vores kaffer i gen-lukkelige poser med en envejs ventil, det eneste du skal gøre for at sikre maksimal friskhed, er detfor at lukke posen igen efter brug, og sætte den i et skab eller en skuffe, væk fra sol og evt radiator, mere er der ikke i det. 

Det er ikke en videnskab at passe på sin kaffe, men det er en gave at vide hvordan man beholder friskheden.

 

Tilføj kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.